Børge Mogensen – Tremmesofaen

Tremmesofaen med gavlen, der kan slås ned og de karakteristiske lædersnører, er en af Børge Mogensen mest populære sofaer. Sofaen kombinerer den klassiske topersoners-sofa med den engelske daybed og den franske chaiselong. Den er tegnet i 1945 men først sat i produktion i 1963.

Sommeren 1945 tilbringer familien Mogensen i sommerhus med familien Wegner. Befrielsessommeren byder på silende regn – heldigvis, for Børge bruger tiden på at tegne sin første klassiker.

Tremmesofaen er med sin nøgterne konstruktion fuldstændig blotlagt fra alle synsvinkler, selv hynderne sidder fast med synlige stropper. Samlingerne er, typisk for Mogensen, uhyre forfinede, så det først er ved nærmere eftersyn, man opdager, hvor delene smSe mereelter sammen. Raffinementet ligger i detaljen.

Med gavlen, som kan slås ned, og de karakteristiske lædersnører, bliver sofaen med tiden en af Mogensens mest populære modeller. Den opfindsomme kombination af en klassisk to-personers sofa med den engelske daybed og den franske chaiselong, var dog for avanceret for efterkrigstidens smag, og sofaen blev først sat i produktion i 1963. Siden er den kopieret i det uendelige.

Hynderne kan nemt udskiftes, efterhånden som de slides op, eller moden skifter. Har man først fået en Tremmesofa, har man fået en sofa for livet.

Kategori: . Stikkord: , .
Share Product